Få pladser tilbage: ISYL smitter!

Med over 40 tilmeldte læger fra hele landet må interessen for ISYL 2020 siges at være en af de mest overbevisende i flere år og et ophold i det smukke fynske stadig at have en “epidemisk tiltrækning”.

Deltagerne kan glæde sig til dygtige og fortællelystne oplægsholdere, der vil oplyse og udfordre jer på så forskelligartede infektionsmedicinske emner som f.eks. cases i infektiøs endokarditis, patientsårbarhed og specialets øjebliksstatus og fremtidsperspektiver. Fuld forplejning og overnatning er inkluderet.

Der er nu kun få pladser tilbage til ISYL 2020, så skynd dig at sikre din billet med en tilmelding – klik herover! Er du studerende eller afdelingslæge er der stadig mulighed med en plads på ventelisten.

Tilmeldingen lukker den 1. december. Husk at sikre overførslen af dit deltagergebyr.

Oplægsholdere 2020

Velkomst og specialets fremtid
Isik Johansen
Overlæge, professor, dr.med, Infektionsmedicinsk afdeling Q, OUH

Kend din knogleinfektion
Pernille Ravn
overlæge, PhD, Medicinsk afdeling, Herlev og Gentofte Hospital

Patientologi
Morten Sodemann
Overlæge, professor, Indvandrermedicinsk klinik, Infektionsmedicinsk afdeling Q, OUH

Ebola, Mers-CoV, SARS –hvad vi gør i Danmark?
Gitte Kronborg
Overlæge, klinisk lektor, dr.med, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Kardiologiske komplikationer til infektioner
Bo Løfgren
Læge, PhD, professor, Medicinsk afdeling og forskningsenheden, Regionshospitalet Randers
Jonas A Povlsen
Afdelingslæge, PhD, Hjertesygdomme Aarhus Universitetshospital

Myg, flåter, sandfluer og andre kryb der smitter
Sigurdur Skarphedinsson
Overlæge, PhD, Klinisk lektor, Infektionsmedicinsk afdeling Q, OUH. Centerleder for Klinisk Center for Vektorbårne Infektioner

Vi ses i Odense 10.-11. januar 2020

Det er med stor fornøjelse, at vi kan løfte lidt af sløret for næste års ISYL – Infektionsmedicinsk Symposium for Yngre Læger.

ISYL 2020 afholdes næste gang d. 10. og 11. januar 2020 på Radisson Blu H. C. Andersen Hotel i hjertet af Odense. Sæt kryds i kalenderen!

Emnerne vil bl.a. omfatte så varierende felter som knogleinfektioner, kardiologiske komplikationer til infektioner, smitteberedskab, patientologi og kryb der smitter! Symposiet er målrettet alle yngre læger med en interesse for infektionsmedicin, og studerende er også meget velkomne.

Her på siden ISYL.dk kan du følge forberedelserne og læse mere om de mange spændende oplæg og foredragsholdere, efterhånden som det endelige program kommer på plads.

Egenbetaling for kursusdeltagelse er 250 kr., der omfatter overnatning og alle måltider. Tilmeldingen åbner snart. Læs mere om, hvordan du tilmelder dig, her på siden.

Vi glæder os til at se dig til to fremragende januardage i infektionsmedicinens tegn!

ISYL Arrangørgruppen

Jon Gitz Holler, Christine Nordholm, Sandra Løfberg, Line Storm, Theis Aagaard, Jens Guldborg og Kristine Heno.

Mødet er sponsoreret af lægemiddelindustrien.

Arrangørgruppen kan kontaktes på isyl@isyl.dk.